Import af bil fra Tyskland

Tyskland er det marked, de fleste danske importbiler kommer fra, og det er ikke svært at se hvorfor. Udvalget er stort, bilerne er tit bedre udstyret, og der er ingen grænseformaliteter at tale om. Men de tre ting, der rent faktisk afgør, om handlen holder, er ikke de samme som ved en handel herhjemme: hvilken momsordning sælgeren bruger, hvilke papirer bilen har med, og hvordan den kommer lovligt over grænsen.

Hvad er anderledes ved Tyskland?

Import af bil fra Tyskland adskiller sig ikke på selve forløbet. Syn, værdifastsættelse, afgift, plader: rækkefølgen er den samme, uanset hvor bilen kommer fra, og den står beskrevet i sin fulde længde under hele importforløbet trin for trin.

Fire ting er derimod tyske: papirernes navne, momsordningen Differenzbesteuerung, den tyske eksportplade og det faktum, at et dansk prøvemærke ikke må bruges til at hente bilen. De fire står nedenfor.

Hvor meget koster det at importere en bil fra Tyskland?

Prisen på danske plader er den tyske købspris plus transport, plus faste gebyrer, plus registreringsafgiften. Afgiften er den eneste post, der er stor nok til at afgøre noget, og den beregnes af bilens danske handelspris.

Tag en fire år gammel stationcar, der handles til 310.000 kr. i Danmark, koster 585.000 kr. som ny og udleder 132 g CO2 pr. km. Afgiften på den bil er 147.949 kr., altså 47,7 % af den danske pris. Tilbage er 162.051 kr., og det er det beløb, du har at købe bil og transport for.

Med en tysk annoncepris på 135.000 kr. ender regnestykket på 290.504 kr., og der er 19.496 kr. tilbage for besværet. Havde bilen kostet 154.496 kr. i Tyskland, var gevinsten præcis nul.

Break-even: den maksimale tyske købspris er bilens danske handelspris minus registreringsafgiften minus transport, syn, plader og gebyrer.

Transporten er sat til 5.000 kr. i eksemplet, og den varierer med afstanden. De faste gebyrer gør ikke: udvidet registreringssyn cirka 995 kr. hos DEKRA, 1.180 kr. for et sæt nummerplader og 380 kr. i registreringsgebyr hos nummerpladeoperatøren, som selv lægger sit eget gebyr oveni. Se hvad et udvidet registreringssyn dækker, hvis du vil vide, hvad de penge går til.

Beregnet med 2026-satser. Transportprisen er et eksempel, ikke en pris fra os. Kilde: Motorstyrelsen, satser for registreringsafgift , DEKRA, priser på registreringssyn og toldsyn , Borger.dk, priser på nummerplader

Skal du betale moms på en bil fra Tyskland?

Det afhænger af, hvem der sælger, og hvordan fakturaen er skruet sammen. Der er tre udfald, og forskellen mellem dem kan løbe op i mange tusinde kroner på samme bil.

For en privatperson er margenbilen normalt billigst, fordi fakturaprisen er den endelige pris. Køber du i stedet en netto-bil, betaler du 19 procent tysk moms, som du ikke kan få retur. Og to biler med samme annoncepris er derfor ikke lige dyre. Læs mere om hvordan brugtmomsordningen virker, og om momsen ved import generelt.

Sådan læser du fakturaen

Står der "Differenzbesteuerung nach § 25a UStG" eller "Gebrauchtgegenstände/Sonderregelung", er det en margenbil, og der kommer ingen dansk moms oveni. Står der "Umsatzsteuer 19 %" med et særskilt beløb, eller "innergemeinschaftliche Lieferung, steuerfrei nach § 6a UStG", er det en netto-bil. Står der hverken momsbeløb eller påtegning, er dokumentationen mangelfuld, og så skal du bede om en rigtig faktura, inden du betaler.

En vigtig undtagelse: er bilen under 6 måneder gammel eller har kørt under 6.000 km, er den ny i momsmæssig forstand, uanset hvad sælgeren kalder den. Så skal der betales 25 procent dansk moms, og beløbet angives med blanket 31.036 senest 14 dage efter bilens ankomst til Danmark (Motorstyrelsen).

Kilde: Skattestyrelsen, brugtmoms ved handel med biler , § 25a UStG, Differenzbesteuerung , Motorstyrelsen, import af bil eller mc

Hvilke papirer skal med fra Tyskland?

Den tyske registreringsattest hedder Zulassungsbescheinigung og findes i to dele. Teil I er den, der følger bilen under kørsel, og som før hed Fahrzeugschein. Teil II er ejerskabsdokumentet, tidligere Fahrzeugbrief. Begge dele skal med hjem, for nummerpladeoperatøren skal inddrage den originale udenlandske attest, før bilen kan indregistreres i Danmark (Skattestyrelsen).

Mangler den ene del, står handlen stille.

Er attesten eller en del af den væk, skal du søge Motorstyrelsen om tilladelse til syn og registrering med blanket 21.115 og vedlægge dokumentation for både ejerskab og bilens seneste registrering i udlandet. Det kan lade sig gøre, men det forlænger forløbet mærkbart.

Ud over attesten er der tre papirer, du selv skal huske at bede om: købsfakturaen eller slutsedlen, COC-dokumentet og bilens HU-Bericht fra det tyske periodiske syn. COC er fabrikantens overensstemmelseserklæring med tal for brændstofforbrug og CO2-udledning, og FDM anbefaler at få den med, fordi Motorstyrelsen ellers selv beregner forbruget, hvilket normalt falder ud til bilejerens ulempe. Hvad det betyder for afgiften, står under papirerne ved import.

Hvordan kommer bilen lovligt hjem?

Her ligger den dyreste fejl i hele klyngen, og den skyldes to regler, der ikke passer sammen.

Den tyske eksportplade, Ausfuhrkennzeichen, udstedes af den lokale Zulassungsstelle og kan efter tyske regler gælde fra mindst 15 dage og op til 12 måneder. Efter dansk praksis må udenlandske korttidsplader kun bruges her i landet, hvis de er af en type, der højst kan udstedes for 7 dage, jf. registreringsbekendtgørelsens § 1, stk. 6, 2. pkt. Er gyldigheden længere, indtræder registreringspligten, og der skal betales fuld registreringsafgift af køretøjet. Der findes offentliggjort praksis, hvor det netop blev udfaldet.

Danske prøvemærker løser det ikke. De koster 100 kr. i døgnet inklusive ansvarsforsikring og kan højst gælde 7 sammenhængende dage, men aftalen mellem Danmark og Tyskland er ensidig: danske prøveskilte og prøvemærker må bruges ved transport af et køretøj fra Danmark til eller gennem Tyskland, "men ikke ved udførsel af et køretøj fra Tyskland" (Den juridiske vejledning). Du kan altså ikke køre til Hamborg med et prøvemærke i ruden og hente bilen på det.

Så står der to veje tilbage. Er bilen stadig indregistreret og forsikret i Tyskland, når du henter den, kan du anmelde indførslen med blanket 21.118 og køre hjem på bilens originale tyske plader. Tilladelsen gælder 30 dage fra den importdato, du selv angiver, den kan ikke forlænges, og blanketten kan kun indsendes én gang pr. køretøj. Er bilen derimod afmeldt, er trailer eller professionel autotransport den eneste sikre løsning. Se mulighederne for hjemtransport.

Kilde: Den juridiske vejledning, prøveskilte og prøvemærker , Motorstyrelsen, blanket 21.118 , Bussgeldkatalog, Ausfuhrkennzeichen

Kan det betale sig at købe bil i Tyskland?

Regnestykket ovenfor giver svaret for én bil ad gangen, og det er sådan, spørgsmålet skal stilles. Der findes ingen model, hvor tyske biler generelt er billige nok. Der findes biler, hvor prisforskellen er stor nok til at bære afgiften, og biler hvor den ikke er.

To ting flytter grænsen mest. Afgiftsandelen er den ene: jo højere andel af den danske pris der er afgift, jo mindre af prisen kan du selv påvirke ved at købe billigere i udlandet. Udstyr er den anden. Værdien fastsættes ud fra en samlet vurdering af bilens stand, udstyr, kilometerstand og vedligeholdelse, jf. registreringsafgiftslovens § 10, så panoramatag og assistentsystemer hæver den danske handelspris og dermed afgiften. Det er præcis den slags biler, tyske forhandlere har mange af.

Der er også en risiko, der kan gøres op i kroner. Motorstyrelsens risikobaserede kontrol af importerede brugte biler viste, at 44 procent af de kontrollerede køretøjer var værdifastsat for lavt, og at der i gennemsnit var betalt 21.400 kr. for lidt i registreringsafgift pr. køretøj. Et for optimistisk skøn er altså ikke en gevinst, det er en udskudt regning. Læs mere om hvordan Motorstyrelsen fastsætter værdien, eller om hvornår import overhovedet betaler sig.

Kilde: Motorstyrelsen, kontrol ved import af brugte biler , Registreringsafgiftsloven § 10

Tre ting der oftest går galt

Synsrapporten må ikke være ældre end 4 uger, når du anmoder om værdifastsættelse (registreringsafgiftslovens § 10, stk. 3). Booker du synet for tidligt i forhold til resten af papirarbejdet, skal bilen en tur i hallen igen, og så er der et nyt syn at betale.

Blanket 21.118 kan ikke rettes efter indsendelsen, og 30-dagesperioden kan ikke forlænges. Motorstyrelsen skriver selv: søg først, når du ved, hvornår du kører ind i Danmark.

Og annoncen er ikke en tilstandsrapport. Bilens HU-Bericht og servicebog viser kilometerstanden på bestemte datoer, og det er den slags dokumentation, der afslører en historie, der ikke hænger sammen. Vores gennemgang af hvad du skal tjekke inden købet går tættere på, og køber du via en tysk portal, er fremgangsmåden på mobile.de beskrevet for sig.

Tyskland, Sverige eller Norge?

Tyskland har udvalget og de enkleste regler. Sverige har den korte transport, men et eksportpladesystem, der ikke passer til de danske regler, og du kan se forskellene under import fra Sverige. Norge ligger uden for EU's toldområde, og der kommer told og importmoms oveni, hvilket er gennemgået under import fra Norge.