Udenlandske nummerplader i Danmark

Må jeg køre i Danmark med en bil med udenlandske nummerplader?

Hovedreglen er nej. En fysisk person med bopæl her i landet må som udgangspunkt ikke føre et udenlandsk registreret motorkøretøj på færdselslovens område, jf. registreringsbekendtgørelsens § 15, stk. 1, med de undtagelser der følger af §§ 10, 13, stk. 2, 15, stk. 2, og 16 til 26.

Det er den regel, hele importens hjemtur hænger på. For bilen skal jo på et tidspunkt køre fra grænsen til synshallen, og indtil den står i Motorregistret, har den udenlandske plader på.

Reglen om korttidsnummerplader. Kilde: Den juridiske vejledning I.A.5.11 , Den juridiske vejledning I.A.5.5.2

Der findes en offentliggjort afgørelse, hvor retten netop nåede det resultat for et køretøj, der var taget i brug på korttidsnummerplader med mere end 7 dages gyldighed. Reglen er altså prøvet, ikke teoretisk. Og ved kørsel på sådanne plader skal tilladelsen medbringes og kunne forevises politiet eller Skatteforvaltningen, jf. registreringsbekendtgørelsens § 36, stk. 8.

Hvorfor er en tysk eksportplade et problem?

Fordi den tyske plade som regel er udstedt for længere end 7 dage. Et Ausfuhrkennzeichen, også kaldet Zollkennzeichen, er den hvide plade med rødt felt i højre side, hvor udløbsdatoen står trykt. Efter tyske regler kan den udstedes med en gyldighed på mindst 15 dage og højst 12 måneder, og gebyret hos myndigheden ligger typisk på 30 til 50 euro plus obligatorisk ansvarsforsikring og tysk kfz-skat, der altid beregnes for mindst 30 dage.

Mindst 15 dage. Grænsen i Danmark går ved 7.

FDM beskriver i sin importguide eksportplader som gyldige i op til 7 dage, arrangeret via det tyske Strassenverkehrsamt til cirka 30 euro med en separat 7-dages ansvarsforsikring til cirka 80 euro. Kilderne peger altså på hver sin variant, og det er ikke afklaret i offentligt tilgængelige kilder, om et Ausfuhrkennzeichen anerkendes i Danmark som andet end en korttidsnummerplade. Så hvis sælgeren tilbyder at ordne eksportplader for dig, skal du spørge til ét tal: hvor længe pladen maksimalt kan udstedes for. Er svaret over 7 dage, skal du vælge en anden vej hjem.

Hvad koster det, hvis reglen overtrædes?

Konsekvensen i kilderne er ikke en bøde, men afgiften: registreringspligten indtræder, og der skal betales fuld registreringsafgift af køretøjet. På en almindelig brugt mellemklassebil er det et beløb i seks cifre, og det kommer oveni det, du allerede har givet for bilen. En beregning af afgiften på bilen viser hurtigt, hvor stort det tal er i din sag.

Hvordan kører du så bilen lovligt hjem?

Den enkleste lovlige vej for en privat importør er at køre hjem på bilens egne originale plader efter forudgående anmeldelse. Du udfylder blanket 21.118 "Import af køretøj på originale udenlandske nummerplader", inden du fører bilen ind i landet, og der udstedes en tilladelse, som gælder 30 dage fra den importdato, du selv angiver.

Fire ting er værd at have styr på ved den blanket:

• Perioden på 30 dage kan ikke forlænges.
• Blanketten kan kun indsendes én gang pr. køretøj, og der kan ikke rettes i den bagefter.
• Kvitteringen skal printes og ligge i bilen under kørslen.
• Du er selv ansvarlig for, at bilen er forsikret i hele 30-dagesperioden.

Motorstyrelsen skriver selv: "Søg først, når du ved, hvornår du kører ind i Danmark". Angiver du en importdato, der ligger to uger før den dag, du reelt henter bilen, brænder du halvdelen af din frist på ingenting.

De andre veje hjem, trailer, professionel transport og kørsel på danske prøvemærker, er stillet op mod hinanden på siden om at få bilen hjem. Og et dansk prøvemærke løser i øvrigt ikke problemet i Tyskland, hvilket er forklaret under reglerne for prøvemærker.

Hvad gælder, hvis du flytter til Danmark med bilen?

Skal et udenlandsk køretøj bruges på færdselslovens område, og ejeren eller brugeren bosætter sig eller etablerer hjemsted her i landet, skal køretøjet registreres i Motorregistret inden 30 dage efter tilflytningen. Motorstyrelsen formulerer det kort: "Du har altid 30 dage til at registrere bilen fra ankomsten i Danmark".

Registreringspligten indtræder, når du enten etablerer bopæl i Danmark efter at have opgivet adressen i hjemlandet, eller når du opholder dig her mindst 185 dage inden for et kalenderår. Grænsegængere og udstationerede er de typiske tvivlstilfælde, og der er blanket 21.059 vejen frem: du søger Motorstyrelsen om tilladelse til at køre i Danmark på udenlandske nummerplader, og ansøgningen koster 400 kr.

400 kr. er billigt sammenlignet med at få tilbagevirkende registreringspligt på bilen.

Hvad koster det at få bilen på danske plader i stedet?

Selve papirarbejdet er den billige del. Et sæt plader koster 1.180 kr., og registreringsgebyret er 340 kr., hvis du selv klarer det i Motorregistret, eller 380 kr. plus operatørens eget gebyr hos en nummerpladeoperatør. Til gengæld skal bilen først gennem udvidet registreringssyn og værdifastsættelse, og registreringsafgiften skal betales. Fremgangsmåden på selve registreringsdagen står under indregistrering i Motorregistret, og hele forløbet fra annonce til plader ligger under import af bil trin for trin.

Hvordan tjekker du en bil, der står på udenlandske plader?

Motorregistret dækker kun danske registreringer, så en udenlandsk plade kan ikke slås op der. Oplysningerne står i registreringsattesten, som ved en tysk bil er Zulassungsbescheinigung Teil I og Teil II, og begge dele skal med hjem, fordi nummerpladeoperatøren skal inddrage den originale attest ved indregistreringen. Mangler attesten eller en del af den, skal der søges tilladelse med blanket 21.115, og der skal fremlægges dokumentation for både ejerskabet og den seneste udenlandske registrering. Det forlænger forløbet mærkbart. Der er mere om, hvad du bør kontrollere, under tjek af bilen inden købet, og de tyske forhold står samlet under import fra Tyskland.