Registreringsafgift på brugt bil

Det her er den regel, folk oftest regner forkert. Ikke fordi den er kryptisk, men fordi den ser ud til at kunne genvejes: tag den brugte pris, kør den gennem afgiftstrappen, færdig. Sådan virker loven bare ikke.

Er der registreringsafgift på brugte biler?

Ja, hvis bilen aldrig har været registreret i Danmark. Afgiften betales én gang, første gang køretøjet indregistreres her i landet, og den falder i fuld størrelse, uanset om bilen er tre eller tretten år gammel.

Køber du derimod brugt af en dansk sælger, er afgiften allerede betalt af den første ejer og ligger inde i prisen. Det er hele forskellen mellem at handle indenlands og at hente bilen selv. Læs mere om registreringsafgiften som helhed, hvis du vil have grundreglerne først.

Hvornår er en bil brugt i afgiftens forstand?

Et køretøj regnes som nyt, hvis det er under 4 år gammelt og har kørt højst 2.000 km. Begge betingelser skal være opfyldt (Motorstyrelsen).

• En bil på 3 år med 2.500 km er brugt.
• En bil på 2 år med 10 km er ny.
• En bil på 5 år med 900 km er brugt.

Undtagelsen er biler, der er beskadiget eller slidt i et omfang, som udelukker salg som fabriksnyt. De behandles som brugte, selv om alder og kilometertal siger noget andet. Definitionen er den samme, der afgør, om bilen skal til udvidet registreringssyn.

Reglen bag det hele: alle beløb skæres ned

Hjemlen er registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6. Den siger, at afgiften for brugte køretøjer beregnes på samme måde som for nye, men at beløbene i stk. 1, 2 og 5 nedsættes med samme procentdel, som køretøjets værdi inklusive afgift er ændret, sammenholdt med et tilsvarende køretøj afgiftsberigtiget som nyt.

Det er de tre ord "beløb" og "samme procentdel", der gør arbejdet. Satserne på 25, 85 og 150 % er uændrede. Det er grænserne mellem dem, der rykker sig, sammen med CO2-tillægget og bundfradraget.

Bundfradraget skrumper altså sammen med bilen. Og det er præcis derfor, genvejen giver et forkert tal: kører du den brugte pris gennem den uændrede trappe, får bilen glæde af et bundfradrag og nogle skalaknæk, den slet ikke har krav på. Reglen for varebiler står i § 5, stk. 7, og virker på nøjagtig samme måde.

Kilde: Registreringsafgiftsloven, LBK nr. 370 af 3. april 2025 , Den juridiske vejledning I.A.1.4.2

Hvordan finder man værditabsprocenten?

Værditabsprocenten er forskellen mellem den oprindelige nypris inklusive afgift og den nuværende handelspris inklusive afgift. To tal, og begge skal fastsættes.

Handelsprisen er bilens almindelige pris ved salg til bruger her i landet, i den stand køretøjet skal registreres i, jf. § 10, stk. 1. Motorstyrelsen fastsætter den skønsmæssigt ud fra annoncerede priser på tilsvarende biler, med tillæg eller fradrag for kilometerstand, vedligeholdelsesstand og udstyr. Hele fremgangsmåden er beskrevet under Motorstyrelsens værdifastsættelse.

Nyprisen skal fastsættes så tæt som muligt på den pris, der var markedsdannende på detailmarkedet, da bilen var ny. Udgangspunktet er den importøranmeldte standardpris for samme mærke, model og modelvariant, reguleret for forskelle i udstyr mellem din bil og den udstyrspakke, standardprisanmeldelsen dækker. Findes der flere standardpriser, vælges den, der er rettet mod detailmarkedet (Den juridiske vejledning, med henvisning til SKM2025.557.VLR).

Her sidder den praktiske hovedpine. Motorstyrelsens niveaulister blev suspenderet 13. august 2020 og kan ikke længere bruges til at dokumentere en handelspris. Men listerne fra maj 2020 må fortsat bruges til at slå nypriser og udstyrsoplysninger op, og for ældre biler er de tit det eneste sted, tallet findes.

Regneeksempel med 2026-satser

En bil, der udleder 180 g CO2 pr. km, kostede 600.000 kr. på gaden som ny og har i dag en dansk handelspris på 300.000 kr. Værdien er altså faldet 50 %.

Andelen står stille. Halverer værdien sig, halverer afgiften sig, og forholdet mellem de to beløb er det samme hele vejen ned. Det gælder også længere nede ad kurven:

Vores egne beregninger på de officielle 2026-satser. Den endelige afgift fastsættes af Motorstyrelsen. Kilde: Motorstyrelsen, satser for registreringsafgift

Det officielle eksempel fra Den juridiske vejledning

Skattestyrelsen bruger selv et eksempel med de samme forudsætninger: 180 g CO2 pr. km, 600.000 kr. som ny og 50 % værditab. Regnestykket er lavet med 2023-satser, så beløbene stemmer ikke med tabellen ovenfor. Det er taget med, fordi det viser mekanikken linje for linje.

Bemærk højre kolonne. Hver eneste linje er den halve af venstre kolonne, også bundfradraget og CO2-tillægget. Det er det, § 4, stk. 6, betyder i praksis.

Eksemplet er gengivet fra Den juridiske vejledning og bruger 2023-satser. Kilde: Den juridiske vejledning I.A.1.4.2

Hvorfor bilens alder er ligegyldig

Loven interesserer sig for værditabet, ikke for kalenderen. Den juridiske vejledning siger det direkte: en bil, der har mistet 50 % af sin værdi på 3 år, bliver afgiftsberigtiget på helt samme måde med hensyn til skalaknæk, fradrags- og tillægsbeløb som en bil, der har været 5 år om at miste de samme 50 %.

Det har en konsekvens, mange overser. En model med lavt værditab er dyr at importere, fordi afgiften følger med værdien opad. En model, der er faldet hårdt, er billigere i afgift, men den er også faldet hårdt af en grund. Så det er ikke afgiften alene, der afgør, om handlen er god.

Loftet for biler på 5 år og derover

For brugte køretøjer, som ikke tidligere har været registreret i Danmark og er 5 år eller ældre, kan den afgiftspligtige værdi ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt, jf. § 10, stk. 2. Er nyprisen ukendt, fastsættes den skønsmæssigt.

Bestemmelsen betyder ikke noget for en almindelig familiebil, der er faldet i værdi. Men den rammer biler, der er steget: sjældne modeller, samlerbiler og enkelte specialudgaver, hvor markedsprisen i dag ligger over, hvad bilen kostede fra fabrikken. Uden loftet ville sådan en bil blive afgiftsberigtiget hårdere end den samme bil var som ny. Er bilen mere end 35 år gammel, gælder veteranreglerne i stedet, og der er loftet 75 % af den oprindelige afgiftspligtige værdi.

Hvad er registreringsafgiften for en bil, der importeres fra Tyskland?

Nøjagtig den samme som for den samme bil købt i Polen, Sverige eller Spanien. Den udenlandske pris indgår ikke i beregningen overhovedet. Det er den danske handelspris, der er grundlaget.

Tag en dieselstationcar med 142 g CO2 pr. km, som kostede 612.000 kr. på gaden her i landet som ny og i dag har en dansk handelspris på 245.000 kr.:

Er den tyske pris 245.000 kr. eller derover, giver importen ingen mening: du betaler den danske afgift oveni en pris, du kunne have fået her. Gevinsten sidder i afstanden mellem den udenlandske pris og bilens egen værdi efter afgift, altså 125.383 kr. i dette tilfælde. Og fra den afstand skal transport, syn og plader trækkes fra, før der er noget tilbage. Flere eksempler på tværs af biltyper ligger under regneeksempler på afgiften.

Hvor meget skal man betale ved import af bil?

Afgiften er den store post, men den står ikke alene. Regn med disse faste beløb oveni:

Selve værdifastsættelsen i Motorregistret koster ingenting. Hele forløbet fra køb til danske plader er beskrevet under import trin for trin.

Kilde: Motorstyrelsen, import af bil eller MC , Borger.dk, nummerplader , Motorstyrelsen, bindende svar