Registreringsafgift på varebil

Afgiften udgør 28,9 % af prisen. Havde præcis den samme bil været en personbil, ville afgiften have været 257.513 kr., altså 50,7 % af prisen. Forskellen er 155.903 kr. Og det er hele grunden til, at så mange håndværkere kigger mod gule plader, når bilen skal hentes hjem fra udlandet.

Hvordan regnes afgiften på en brugt varebil?

Præcis som på en ny. Registreringsafgiftslovens § 5, stk. 7, siger, at alle beløb i beregningen, altså fribeløb, CO2-tillæg og bundfradrag, nedsættes med den samme procentdel, som bilens værdi inklusive afgift er faldet. Derfor er afgiftens andel af prisen den samme, uanset om varebilen er ny eller syv år gammel.

Med en dansk handelspris på 210.000 kr., en nypris på 430.000 kr. og 180 g CO2 pr. km bliver afgiften 61.427 kr., fordi afgiften på en tilsvarende ny bil udgør 29,3 % af nyprisen. Den andel overføres til den brugte pris.

Det er også derfor, det giver et for lavt tal, hvis man bare kører den brugte pris gennem satsen. Bundfradraget skrumper nemlig sammen med bilen. Metoden bag beregneren gennemgår regnestykket skridt for skridt, og i importberegneren kan du sætte dine egne tal ind.

Hvornår gælder loftet på 47.000 kr.?

Loftet gælder to typer: åbne vare- og lastbiler, altså pickupper og ladvogne, og kassevogne uden siderude i venstre side bag førersædet. Begge dele skal have en tilladt totalvægt over 3.000 kg. For dem kan registreringsafgiften højst udgøre 47.000 kr., og beløbet reguleres ikke årligt som de øvrige grænser (Skatte- og Vækstministeriets satstabel).

Det er et af de steder, hvor totalvægten er værd at kigge efter i annoncen. En kassevogn på 3.500 kg med den rigtige indretning rammer loftet. En på 2.900 kg gør ikke.

Hvad betyder CO2-tillægget for en varebil?

CO2-tillægget for varebiler beregnes altid med den laveste sats, 294 kr. pr. gram, uanset hvor meget bilen udleder (Motorstyrelsen). Personbiler har tre trin, hvor det dyreste er 1.115 kr. pr. gram over 137 g. En varebil på 190 g slipper altså med et tillæg på 55.860 kr. En personbil med præcis samme udledning betaler 108.163 kr. i CO2-tillæg.

En elvarebil betaler kun 40 % af den beregnede afgift og får derefter et særligt bundfradrag på 76.000 kr. Regner man grænsen ud, bliver en elvarebil afgiftsfri op til cirka 538.500 kr. i afgiftspligtig værdi. Plug-in hybrider under 50 g CO2 pr. km betaler 68 % og får et bundfradrag på 43.000 kr.

Grænsen for afgiftsfri elvarebil er beregnet af os på de officielle satser. Kilde: Den juridiske vejledning, nul- og lavemissionskøretøjer , Gældende satser for registreringsafgiften

Hvad koster det at få papegøjeplader på en gulpladebil?

Et sæt papegøjeplader koster 1.180 kr. hos Motorstyrelsen. Men pladerne er kun kvitteringen. Den reelle udgift er privatbenyttelsesafgiften, som betales, så længe bilen er registreret til privat brug.

Papegøjeplader har altså intet med registreringsafgiften at gøre. De hører til den løbende beskatning af bilen, sammen med vægtafgiften eller den grønne ejerafgift.

Hvor meget er privatbenyttelsesafgiften?

Satserne afhænger af to ting: hvornår bilen blev registreret første gang, og hvad den vejer. Beløbene herunder er helårlige og gælder ved fuld privat anvendelse.

Bruges bilen både privat og erhvervsmæssigt, betales halv sats. Er varebilen leaset og bruges også privat, betales 50 % af den fulde afgift. Og er den registreret første gang før 3. juni 1998, skal den hverken have papegøjeplader eller klistermærke (Motorstyrelsen).

Kilde: Motorstyrelsen, papegøjeplader og klistermærker , Den juridiske vejledning, tillæg for privat anvendelse

Kan man køre privat i en gulpladebil?

Ikke uden videre. Er der ikke betalt tillæg for privat anvendelse, skal ejeren kunne dokumentere, at bilen udelukkende bruges til erhvervsmæssig godstransport. Myndigheden lægger privat anvendelse til grund, hvis det modsatte ikke godtgøres, og både ejer og bruger hæfter for afgiften, også hvis en ansat har kørt privat uden ejerens viden (SKM2023.295.LSR, gengivet i Den juridiske vejledning).

Skal bilen bruges privat en enkelt dag, findes dagsbeviset. Betales afgiften for privat anvendelse efter momslovens § 41, stk. 4, anses køretøjet fortsat som udelukkende erhvervsmæssigt anvendt i momsmæssig forstand.

Momsen på købet er et helt andet regnestykke

Momsloven § 41 er skarp på det punkt. Momsen på købet af en varebil op til 3 tons kan kun fratrækkes, hvis køretøjet udelukkende bruges i virksomhedens momspligtige aktiviteter. Ét privat ærinde koster hele købsmomsfradraget. Momsen på driften, altså brændstof, service og dæk, kan derimod fratrækkes fuldt ud, selv ved blandet brug.

Over 3 tons totalvægt gælder de almindelige regler i momslovens §§ 37 og 38, og der er intet særligt loft. Grænsen på 3 tons er dermed ikke bare en registreringsdetalje. Den afgør, hvor dyrt det bliver at bruge bilen blandet. Se hvordan det spiller sammen med afgiften, når du køber bilen gennem virksomheden.

Valget mellem 50 og 95 procent på ældre varebiler

Importerer du en varebil registreret første gang mellem 3. juni 1998 og 24. april 2007, som kan synes med en totalvægt på 2.000 kg eller derunder, skal du selv vælge, om der betales 50 eller 95 % i registreringsafgift (Motorstyrelsen). Vælger du 95 %, bliver den løbende privatbenyttelsesafgift lavere. Vælger du 50 %, bliver den højere.

Satsen skal skrives i bemærkningsfeltet, når du anmoder om værdifastsættelse i Motorregistret. Glemmer du det, træffes valget for dig, og det kan ikke laves om bagefter uden en ny afgiftsberigtigelse.

Hvad sker der, hvis varebilen bygges om til personbil?

Så skal der betales differenceafgift: forskellen mellem afgiften beregnet som personbil og afgiften beregnet som varebil, begge opgjort efter reglerne for brugte køretøjer. Motorstyrelsens eget eksempel er en Golf VII 2,0 TDI fra 2016 med 147,2 g CO2 pr. km.

Omregistreringen udløses i to tilfælde: når bilen ikke længere utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, og når køretøjsarten er varebil, men betingelserne for at være registreret til godstransport ikke er opfyldt. En pickup med en sæderække bag forsædet er Motorstyrelsens eget eksempel på det sidste. Sagsbehandlingstiden er op til 5 uger.

Kilde: Motorstyrelsen, omregistrering til hvide plader

Hvad kommer der oveni afgiften?

Registreringsafgiften er engangsbeløbet. Derefter kører den løbende beskatning videre. Hvilken af de tre ordninger varebilen falder ind under, afgøres af den første registreringsdato, også når den ligger i udlandet.

• Registreret før 18. marts 2009: vægtafgift efter tilladt totalvægt.
• Registreret 18. marts 2009 til 30. juni 2021: grøn ejerafgift efter brændstofforbrug.
• Registreret 1. juli 2021 eller senere: CO2-ejerafgift efter udledning.

Bruges bilen privat, lægges privatbenyttelsesafgiften oveni. Vil du se hele billedet af, hvad afgiftsskalaerne indeholder, ligger satsoversigten for alle køretøjstyper samlet ét sted.

Beregningerne på siden er vejledende. Den endelige afgift fastsættes af Motorstyrelsen. Kilde: Motorstyrelsen, betaling og satser , Momsloven § 41 , Vægtafgiftsloven § 2 a . Opdateret 20. august 2026.